Du har fået foretaget en knækikkertundersøgelse med fiksering af menisk. I denne pjece kan du læse mere om efterforløbet efter operationen. Forbinding Hvis din forbinding bløder igennem indenfor det første døgn efter operationen, skal den skiftes sterilt hos din egen læge eller på nærmeste skadestue/vagtlæge. Efter det første døgn skal du fjerne elastikforbindingen. Det anbefales, at silikone/skum plastrene beholdes på i op til 7 dage. Hvis plastrene fyldes med mere end ca. 3/4 væske/blod skal de skiftes til udleverede plastre. Når sårene er tørre, og tidlist efter 6 døgn, må du brusebade uden plastre. Du skal bruge plastre, så længe sårene væsker. Plastrene er vandafvisende, hvorfor du kan brusebade efter det første døgn. Hvis du får brug for flere plastre, end dem du har fået udleveret, kan de købes på apoteket. Du må først gå i karbad, svømmehal eller bade i havet, 3 dage efter trådene er fjernet. Vær opmærksom på Efter operationen skal du være opmærksom på infektionstegn. Hvis du observerer rødme, varme eller voldsom hævelse af dit knæ, eller du får stærke smerter eller feber, så kontakt os. Hvis det sker om aftenen/ natten, skal du kontakte skadestuen. 3
Download PDF fil