Når du bliver indlagt på sengeafsnittet, kan du komme i en situation, hvor du oplever at have smerter. Smerter er en individuel oplevelse. De optræder ikke konstant og kan ændre sig inden for kort tid. Der findes forskellige typer af smerter og forskellige måder at behandle dem på. Ved samme slags operation kan smerter hos to patienter opleves forskelligt. Under indlæggelsen kan du forvente, at du får uddelt medicin fast fire gange om dagen. Derudover vil der ind imellem være behov for yderligere smertebehandling afhængig af dit behov. Du får en bedre smertelindring, hvis smerterne så vidt muligt forebygges, inden de bliver belastende for dig. Jo hurtigere smerterne brydes, jo mindre smertestillende medicin skal der bruges. Vi opfordrer dig til at fortælle os det i god tid, hvis du begynder at få ondt. I forbindelse med udskrivelsen er det vigtigt, at du føler dig fortrolig med din smertebehandling. Hvis du har spørgsmål til dette, kan du kontakte plejepersonalet. 2
Download PDF fil