Hvad er Dupuytrens kontraktur? Dupuytrens kontraktur, også kaldet kuskefingre, er en sygdom i håndfladens bindevævsplade, som ligger mellem bøjesenerne og huden. Sygdommen danner knuder og strenge i bindevævet, hvorved evnen til at strække bliver nedsat i en eller flere fingre - se bagerste billede. Operationen Operationen foregår som sammedagsoperation, dvs. du møder om morgenen og bliver udskrevet samme dag, hvis alt forløber problemfrit. Indgrebet foregår enten i lokalbedøvelse af armen eller fuld narkose, afhængigt af sygdommens omfang samt om du fejler andet. Kirurgen laver et zigzag-snit - se det forreste billede - langs de fingre, der skal opereres og ned i hånden. Kirurgen fjerner bindevævsstrengene, som ofte snor sig omkring nerver og blodårer. Bøjesenerne ligger et lag dybere og er ikke påvirket af sygdommen. Der anlægges en stor sugende håndforbinding som vist på billedet. 3
Download PDF fil