Du har været på skadestuen efter et selvmordsforsøg og er nu blevet udskrevet. Erfaringen viser, at tiden efter et selvmordsforsøg kan være kaotisk og fyldt med modstridende følelser som skam og vrede, lettelse og håbløshed. Man kan også føle sig meget alene. Det er vigtigt, at du deler sådanne tanker med dine nærmeste. I denne folder finder du yderligere muligheder for kontakt, hvis du ønsker støtte og hjælp af andre. Der vil ikke ske registrering eller henvendelse til andre myndigheder, medmindre andet aftales med dig. Hvis du er under 18 år, har vi pligt til at informere dine forældre og evt. en socialrådgiver i din hjemkommune. Kontaktmuligheder Praktiserende Læge Du vil altid trygt kunne henvende dig til din praktiserende læge for at få råd, samtale og vejledning omkring din situation. Lægen vil kunne henvise til andre instanser efter aftale. Præsten Med en præst kan man ikke kun tale om det religiøse men også om andre vigtige ting. Det kan være sorg, tab af kærlighed, angst eller manglende livsmod. Det kan handle om skyld eller skam. Uanset hvad, der bliver sagt i samtalen, så har præsten absolut tavshedspligt. Livslinjen Livslinjen tilbyder støtte til personer med selvmordstanker og deres pårørende via telefonrådgivning eller www.livslinien.dk. Åbningstider alle dage kl. 11-23 på telefon 70 20 12 01 2
Download PDF fil