Hvad er dupuytrens kontraktur? Dupuytrens kontraktur - også kaldet kuskefingre - er en bindevævslidelse, som kan opstå i vævet i håndfladen. Sygdommen er genetisk betinget og dermed arvelig, men den ses også uden forudgående tilfælde i familien. En skade på hånden kan i nogle tilfælde også udløse dupuytrens kontraktur. Dupuytrens kontraktur begynder oftest med små knuder i håndfladen, som efterhånden udvikler sig til strengformede fortykkelser. Fortykkelserne får fingrene til at krumme sammen. Lidelsen ligger under huden i bindevævet og berører ikke selve bøjesenerne - disse ligger helt intakte nedenunder. Se illustrationen. Hvad er Xiapex? Xiapex er et enzymprodukt, som virker ved specifikt at nedbryde dupuytrenstrengen i det område, hvor det virksomme stof sprøjtes ind. Når strengen bliver nedbrudt, kan den rives over, og fingeren kan igen rettes ud - helt eller delvist. Man kan behandle flere dupuytrenstrenge ad gangen, men afhængigt af graden af sygdom kan du have behov for flere behandlinger. Der behandles ikke på begge hænder på én gang, og hver behandling skal foregå min. 4 ugers interval. Anden medicin og Xiapex Tager du antikoagulantia (blodfortyndende medicin), skal du holde pause med dette efter lægens anvisning. Dette gælder dog ikke hjertemagnyl op til 150 mg dagligt. Nogle former for antibiotika (tetracyklin) må du heller ikke indtage de sidste 2 uger før behandlingen. 3
Download PDF fil