Forbinding Hvis din forbinding bløder igennem indenfor det første døgn efter operationen, skal den skiftes sterilt hos din egen læge eller på nærmeste skadestue/vagtlæge. Efter det første døgn skal du fjerne elastikforbindingen. Det anbefales, at silikone/skum plastrene beholdes på i op til 7 dage. Hvis plastrene fyldes med mere end ca. 3/4 væske/blod skal de skiftes til udleverede plastre. Når sårene er tørre, og tidligst efter 6 døgn, må du brusebade uden plastre. Du skal bruge plastre, så længe sårene væsker. Plastrene er vandafvisende, hvorfor du kan brusebade efter det første døgn. Hvis du får brug for flere plastre, end dem du har fået udleveret, kan de købes på apoteket. Vær opmærksom på Efter operationen skal du være opmærksom på infektionstegn. Hvis du observerer rødme, varme eller voldsom hævelse af dit knæ, eller du får stærke smerter eller feber, så kontakt os, hvis det er i dagtiden. Hvis det sker om aftenen/natten, skal du kontakte skadestuen eller lægevagten. Du må først gå i karbad, svømmehal eller bade i havet 3 dage efter trådene er fjernet. Mobilisering Du må belaste fuldt ud på dit ben fra første dag, men du skal undgå at overbelaste det opererede ben i de første to uger. Du skal tilstræbe at gå så normalt som muligt for at undgå overbelastning af det raske ben. For at modvirke hævelse og ansamling skal du have benet højt, når du sidder og ligger. Derudover skal du hvile med benet over hjertehøjde flere gange dagligt. Du skal være opmærksom på, at hævelsen i nogle tilfælde først viser sig efter nogle dage. Der kan forekomme skvulpende lyde fra knæet. Genoptræning Du har risiko for dannelse af arvæv eller irritation af slimhindevæv i dit knæ, hvilket vil formindske din bevægelse. Du kan modvirke dette ved at sørge for at holde benet strakt umiddelbart efter din operation. 3
Download PDF fil