Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en sigmoideoskopi. Det er en kikkertundersøgelse af endetarmen og nederste del af tyktarmen. Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en tynd, bøjelig kikkert op i tyktarmen via endetarmen. Under undersøgelsen er der evt. mulighed for at følge med på en TV-skærm. Udover at se slimhinden har lægen mulighed for: • At fjerne polypper • At tage vævsprøver • At stoppe blødning • At tage billeder Sigmoideoskopi er en meget sikker undersøgelse. I forbindelse med fjernelse af polypper eller vævsprøvetagning kan der dog i yderst sjældne tilfælde opstå blødning eller et lille hul på tarmen. Forberedelse til undersøgelsen Af hensyn til undersøgelsens gennemførlighed er det nødvendigt at den nederste del af tyktarmen er tom . Derfor bedes du gå på apoteket og købe et Klyx på 120 ml. Dette Klyx beder vi dig tage et par timer før du tager hjemmefra. Du lægger dig på venstre side og sprøjter indholdet af flasken op i endetarmen. Mærk eventuelt efter med en finger først. Bliv liggende så længe som muligt helst 10 minutter. Gå på toilettet når afføringstrangen melder sig. På undersøgelsesdagen må du spise et normalt morgenmåltid samt tage vanlig medicin. Du skal ikke være fastende til undersøgelsen 3
Download PDF fil