Ved denne operation undgår man at skære hæmoriderne bort og operationen efterlader ingen sår. Ved afslutningen af operationen sættes af og til en tampon op i endetarmen for at standse eventuel blødning. Denne tampon bliver gelé- agtig og kan ligne en blodklump, når den kvitteres sammen med afføring og luft. Efter operationen Efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor personalet blandt andet overvåger dit kredsløb og vejrtrækning og sørger for, at du bliver tilfredsstillende smertelindret. Derefter kan du være i hvilerummet, indtil du er klar til at tage hjem. Du må spise og drikke det du har lyst til. Det er vigtigt, at du står op så hurtigt som muligt og bevæger dig.Karakteristisk for denne type operation er, at man kan føle afføringstrang de første 2-3 dage efter operationen. Man bør ikke sidde og presse længe. Brug eventuelt milde afføringsmidler (f.eks. Magnesia) for at undgå unødvendigt pres under toiletbesøg. Smerter Det anbefales at tage 1g Paracetamol (Panodil ®, Pamol ®, Pinex ® eller tilsvarende) 3-4 gange i døgnet de første dage. Denne medicin skal du selv sørge for at have hjemme. Hvis personalet mener, at du får behov for stærkere smertestillende medicin, vil det blive udleveret før hjemsendelse. Hvis der er fjernet marisker og dermed er åbne sår rundt om endetarmen, vil der være svie og smerter den første tid. Hvis ikke er smerterne begrænsede, men den første afføring kan være smertefuld. 3
Download PDF fil