Information Information om gastroskopi Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen, som eksempelvis sår eller irritation. Undersøgelsen forgår med en tynd bøjelig kikkert med et kamera i spidsen, der via munden føres til tolvfingertarmen. Hvis du har tandprotese, fjernes denne umiddelbart før undersøgelsen. Du kan blive lokalbedøvet i svælget. Undersøgelsen gør ikke ondt, men der kan opstå en trykkende fornemmelse i maven på grund af luft, der benyttes ved undersøgelsen. Du kan trække vejret frit under hele undersøgelsen, som tager ca. 5-10 minutter. Information om sigmoideoskopi Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen. Den udføres ved hjælp af en kikkert, som er en bøjelig slange med et kamera i spidsen. Kikkerten er omtrent så tyk som en finger og indføres i endetarmen og videre i tyktarmen. Undersøgelsen kan afsløre forandringer i tarmslimhinden, så som polypper, udposninger, svulster eller betændelsestilstande. Der kan tages prøver af slimhinden og fjernes polypper. Der pustes luft i tarmen, hvilken kan give følelsen af oppustethed og afføringstrang. Der kan periodisk forekomme smerter, hvilket skyldes stræk på tarmene. Der kan tages prøver af slimhinden og fjernes polypper, hvilket er smertefrit. Selve undersøgelsen varer ca. 15 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse, i alt ca. 1 time. For at kunne lave undersøgelsen, skal tarmen være tømt for afføring, og en udrensning er derfor nødvendig. Udrensningen består af Dulcolax + Microlax tube, som er medsendt. Smertestillende medicin I nogle enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at give afslappende og/eller smertestillende medicin. I dette tilfælde skal du sørge for at kunne blive afhentet eller benytte offentlig transport hjem. Hvis du får medicin til undersøgelsen, må du ikke køre et motorkøretøj eller cykel i 24 timer efter undersøgelsen. 2
Download PDF fil