Information Information om kikkertundersøgelse af mavesæk (gastroskopi) Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Den bliver udført med en tynd bøjelig slange med et kamera i spidsen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i slimhinden. Du vil eventuelt blive lokalbedøvet i halsen, så ubehaget, ved at kikkerten bliver ført ned, er mindre. Under hele forløbet kan du trække vejret normalt, da luftrøret ikke bliver påvirket. Undersøgelsen gør ikke ondt, men da der pustes luft ned i maven, kan det give en trykkende fornemmelse og eventuelt trang til at bøvse. Undersøgelsen varer ca. 5-10 minutter. Herudover må du forvente tid til forberedelse, i alt ca. 1 time. Hjemtransport efter undersøgelsen Du har været bedøvet. Derfor frarådes du at køre et motorkøretøj eller på cykel i 24 timer efter undersøgelsen. Du skal derfor sørge for at blive hentet eller tage offentlig transport hjem. Har du sukkersyge? Hvis du tager insulin, skal du måle dit blodsukker oftere i det sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl, kontakt egen læge. Er du i tabletbehandling, skal du holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsen er overstået. På undersøgelsesdagen 6 timer før mødetid: Du må ikke spise mad, men du må gerne drikke tynde/klare væsker (ikke mælkeprodukter, bouillon og suppe). Du må tage din vanlige medicin indtil 2 timer før mødetid (du må ikke tage tabletter for sukkersyge). 2
Download PDF fil