Information Du har netop gennemgået en mariskoperation. Denne folder fortæller dig, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem, og hvordan du i fremtiden kan forebygge marisker. Inden du bliver udskrevet, informerer lægen dig om, hvordan operationen gik. Smerter Tag 1 gram Panodil og 400 mg. Ibuprofen 3-4 dagligt i 1-2 dage. Herefter kan du tage smertestillende medicin ved behov. Hygiejne • Skyl såret med en håndbruser to gange dagligt i 1-2 uger. Brug ikke sæbe. • Skyl efter toiletbesøg. • Undgå badekar og svømmehal til såret er helet. Hold din afføring blød • Tag Magnesia, 2 tabletter á 500 mg. to gange dagligt i 1-2 uger. • Drik rigeligt med vand - ca. 2 liter dagligt. • Spis sundt, groft og fiberrigt. Komplikationer Der opstår sjældent komplikationer, men du skal være opmærksom på tegn på infektion og blødning. Infektion Vær opmærksom på rødme, varme, hævelse, feber og smerter. Kontakt din egen læge ved disse symptomer. Blødning Blødning ved toiletbesøg den første tid er helt normalt. Ved blødning: Rul et stykke køkkenrulle og pres hårdt mod såret i 10 minutter. Gentag hvis det fortsætter. Ved fortsat blødning kan du kontakte ambulatoriet eller din egen læge. Kontaktoplysninger findes på næste side i denne folder. 2
Download PDF fil