Til samarbejdspartnere Forholdsregler Omgang med patienter, der har modtaget kemoterapi Vælg farve Vælg billede www.sygehuslillebaelt.dk Onkologisk Afdeling Når en patient sættes i behandling med cytostatika, har afdelingen/lægen ansvaret for at kontakte og informere andre samarbejdspartnere om de nødvendige foranstaltninger i den periode, patienten udskiller cytostatika. Patienten udskiller kemoterapi de første 5 døgn efter indgift og udskillelsen foregår især via urin, opkast og afføring. Risikoen for forurening består i den direkte kontakt mellem ekskreter (opkast, urin, afføring) og plejepersonalets/falckredderens hud eller ved støvdannelse fra forurenede partier på tøj eller sengelinned. I situationer, hvor der er risiko for, at plejepersonalet/falckredderen kan komme i kontakt med opkast, urin eller afføring anvendes blå nitrilhandsker. I andre situationer, eksempelvis almindelig berøring, er der ingen særlige forholdsregler. Ophældning/dosering af cytostatika i eksempelvis doseringsæsker bør så vidt muligt undgås. Hvis det er nødvendigt anvendes blå nitrilhandsker. Materiale nr: 109079 Onk Amb april 2014