Operation for hængende øjenlåg I denne pjece vil vi forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med din operation. Pjecen indeholder generel information, som ikke kan erstatte samtaler med læger og sygeplejersker i Øjenafdelingen. Baggrund for operationen Nogle mennesker er født med hængende øjenlåg og andre får det, når de bliver ældre. Hængende øjenlåg bevirker, at det kan være svært at åbne øjnene helt og derved se ud af øjnene. Desuden bliver ens udseende påvirket af de tunge øjenlåg. Operationen Formålet med operationen er: • At synet ikke er generet af tunge øjenlåg. • At opnå et så pænt kosmetisk resultat som muligt Ved operationen forkortes den muskel, der løfter det øvre øjenlåg. Hvis der er overskud af hud, fjernes dette ved samme operation. 2
Download PDF fil