Baggrund Sukkersyge, blodprop i øjet, aldersrelateret maculadegeneration (AMD) og visse andre øjensygdomme kan føre til utæthed af blodkar i øjets nethinde. De utætte blodkar medfører, at væske og blod siver ud i nethinden. Det er årsagen til, at dit syn er blevet dårligere. Behandlingen består af indsprøjtninger i øjets glaslegeme med et lægemiddel, anti-VEGF. Formålet med behandlingen er at mindske eller bremse væksten af nye, utætte blodkar og udsivning af væske og blod i nethinden. Hvad er fremtidsudsigten for dit syn? Behandlingen med anti-VEGF kan ikke helbrede din grundsygdom, men vi håber, at behandlingen kan forhindre yderligere synstab. Vi kan desværre ikke garantere, at behandlingen forhindrer yderligere synstab, men der er grund til at formode, at forløbet vil være værre uden behandling end med behandling. 2
Download PDF fil