Operation i tårevejene Tårerne dannes i tårekirtlen under øvre øjenlåg. De løber langs øjenlågskanten gennem tårepunkter, tåreleder og tåresækken og herefter ud i næsen. Hvis der er stop i tårevejene, kan man få symptomer i form af tåreflod og betændelse. Hvorledes udføres operationen? Operationen udføres normalt i samarbejde mellem en specialist fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen og en specialist fra Øjenafdelingen. Der lægges et snit i næseslimhinden, og gennem kikkert bores/klippes hul gennem næseknoglen, og der lægges et snit i tåresækken. Der lægges en silikoneslange i tårevejene. Efterfølgende kan ses en lille silikoneslange, som ligger i øjenkrogen fra øvre til nedre tårepunkt, og i næseboret kan man se de to ender af silikoneslangen. Hvad er operationens formål? Formålet med en såkaldt e - DCR (dacryocystorhinostomi) operation er at genskabe forbindelsen mellem tåresækken og næsen. På operationsdagen Du møder fastende på afdeling A150. Du bliver udskrevet samme dag og der skal være en voksen hos dig det første døgn. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Operationen varer ca. 1 time. Er du i blodfortyndende behandling, vil der blive lagt en plan for pausering af den blodfortyndende medicin op til operationen. Drejer det sig om Hjertemagnyl, skal du holde pause fra 5 dage før operationen. Drejer det sig om Marevan, skal du tage halv dosis de sidste 2 dage før operationen, således at din INR værdi forventes under 2 på operationsdagen. Du skal på operationsdagen have taget en blodprøve i laboratoriet på 1. sal ved Månetårnet. Efter operationen Hvis silikoneslangen skubber sig op i øjenkrogen, kan man forsigtigt forsøge med en lillefinger at skubbe den ned i tårekanalen igen. Undgå at pudse næse den første uge efter operationen. Næseblødning kan forekomme. Ved næseblødning komprimeres ved at klemme omkring næsen med et fast tryk og der tages noget koldt f.eks. is i munden. Forsigtighed ved nysen og næsepudsning de første par uger efter operationen. Ved udskrivelsen instrueres i saltvandssnusning i næseboret. (Pjece udleveres). >> Fortsættes på næste side
Download PDF fil