Selve behandlingen Du kan i denne pjece læse om hjemmebehandling med biologisk medicin, samt hvordan dette vil foregå. Du skal have behandling med:______________________. Du skal have ______ mg svarende til ______ sprøjter/penne hver _______ uge. Du skal have behandling med biologisk medicin, da du har vedvarende svær astma. Behandlingen virker ved at hæmme de processer i kroppen, som fremkalder svær astma. Vi forventer, at behandlingen vil medføre, at du oplever mindre gener af din astma. Det er vigtigt, at du fortsat tager din øvrige behandling for astma. Du får de første tre behandlinger med biologisk medicin i Lungemedicinsk Ambulatorium, A650. I forbindelse med behandlingerne vil en sygeplejerske vise dig, hvordan du skal tage medicinen hjemme. Når du kommer i afdelingen, får du udleveret medicinen i en køletaske med køleelementer. Du skal altid opbevare biologisk medicin i køleskabet. Du får ligeledes udleveret en kanyleboks. Fyldte kanylebokse afleverer du på apoteket. Sådan tager du behandlingen hjemme Ved hjemmebehandlingen skal du tage den biologiske medicin ud af køleskabet, 20 minutter før du tager den. Indsprøjtningen tager du i lår eller mave, som du har fået det vist i Lungemedicinsk Ambulatorium. Vi anbefaler, at du tager medicinen i hverdagen mellem kl. 08.30-15.00, så du kan kontakte ambulatoriet ved tvivl eller ved bivirkninger til medicinen. Kontrol af behandlingen Hver 4. måned skal du til kontrol ved en sygeplejerske eller læge. Ved kontrollerne skal du medbringe køletasker og frosne køleelementer, så du kan få nyt medicin med hjem. Næste kontroltid:__________________________________ 2
Download PDF fil