Hvordan foregår fæcestransplantation? Donorafføringen bliver opbevaret i særlige frysere i en fæcesbank på hospitalet. Ved behandling føres opløsningen ind i tarmen på patienten. Sammen med den behandlende læge aftaler du, hvordan det skal foregå og om der skal gives anden behandling i forbindelse med transplantationen. Det kan være antibiotika, udrensning af tarmen eller kvalmestillende medicin. Selve behandlingen kan gives på tre måder: • Koloskopi: Via en kikkertundersøgelse af tyktarmen, hvor kikkerten føres ind gennem endetarmen • Gastroskopi: Via en kikkertundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen • Gennem munden: Du sluger kapsler efter en fast procedure (kapsler som billedet viser på forsiden) Hvad skal du gøre som patient/modtager? Afhængig af hvordan behandlingen foregår kan der være forberedende behandling. Dette bliver aftalt med lægen. Som regel skal du i 4-10 dage op til indgiften have antibiotika. Efter selve fæcestransplantationen bliver du observeret i en halv time, hvorefter du må tage hjem. Du skal ikke tage antibiotika efter transplantationen. Får du feber eller almen sygdomsfølelse, bør du kontakte Gastroenterologisk Ambulatorium eller vagtlægen. Efter en uge og efter 8 uger skal du indsende afføringsprøve til dyrkning for clostridie-bakterier. Du bliver tilbudt en telefonkontakt eller samtale i ambulatoriet 2 og 9 uger efter transplantationen og derefter efter nærmere aftale. Kontakt os Se vores kontaktoplysninger på bagsiden. 3
Download PDF fil