Om Ustekinumab Ustekinumab er et biologisk lægemiddel, der bliver brugt til behandling af moderat til svær Crohns sygdom. Ustekinumab bliver første gang givet som infusion/drop direkte i blodåren og derefter som injektionssprøjter enten i låret eller i maven. Ustekinumabs virkning Ustekinumab kan holde sygdommen i ro, fordi betændelsen i tarmen bliver dæmpet. Ustekinumab helbreder ikke tarmsygdommen. Bivirkninger De fleste tåler behandlingen med Ustekinumab. Der kan dog forekomme bivirkninger. Bivirkningerne kan være lette til moderate, men nogle kan opleve mere alvorlige bivirkninger. Fortæl det straks til din læge eller sygeplejerske, hvis du bemærker nogen af følgende alvorlige bivirkninger - du kan have akut behov for behandling: • Tegn på allergiske reaktioner, som besvær med at trække vejret eller synke • Lavt blodtryk som kan give svimmelhed eller omtågethed, hævelser i ansigt, læber, mund eller svælg • Hududslet og nældefeber En komplet liste over bivirkninger finder du på indlægssedlen, som ligger i pakken med medicinen. Selve behandlingen Behandlingen med Ustekinumab foregår de første gange i Medicinsk Ambulatorium. Den første gang får du lagt et drop, hvor medicinen bliver givet igennem. Du bliver observeret under hele infusionen. Det varer cirka 1,5 time. En sygeplejerske vil lære dig, hvordan du selv skal injicere Ustekinumab derhjemme. Det er naturligt at være nervøs over at skulle stikke sig selv, når du skal starte med Ustekinumab. Derfor skal du heller ikke være bange for at stille spørgsmål. Selve injektionen er hurtigt overstået. Du skal give dig selv den i enten maven eller låret. 2
Download PDF fil