Om Golimumab Golimumab er et biologisk lægemiddel, der bliver brugt til behandling af kronisk tarmbetændelse. Golimumab bliver givet som injektioner. Golimumabs virkning Golimumab kan holde sygdommen i ro, fordi betændelsen i tarmen bliver dæmpet. Golimumab helbreder ikke tarmsygdommen. Bivirkninger De fleste tåler behandlingen med Golimumab. Du kan dog få bivirkninger. De kan være • øvrige luftvejsinfektioner (åndenød og hoste) • bakterielle infektioner • virus infektioner som f.eks. forkølelse, influenza og herpes • søvnløshed • svimmelhed • hovedpine • allergiske reaktioner • forstoppelse/træg mave • forhøjet blodtryk • risiko for hudkræft Brug derfor solcreme med høj faktor for at begrænse påvirkningen af solens ultraviolette lys (UV-stråling) En komplet liste over bivirkninger finder du i indlægssedlen, som ligger i pakken med medicinen. Selve behandlingen De første injektioner foregår i Medicinsk Ambulatorium. Du vil blive instrueret i at give injektionen til dig selv af en sygeplejerske. Det er naturligt at føle sig nervøs over at skulle stikke sig selv, når du skal starte med Golimumab. Derfor skal du heller ikke være bange for at stille spørgsmål til din sygeplejerske eller læge. Selve injektionen er hurtigt overstået, og kan enten gives i låret eller i maven. Sammen med sygeplejersken, kan du afprøve, hvor det er bedst at give for dig. 2
Download PDF fil