Mavesyre i spiserøret Hvad er refluks (mavesyre i spiserøret)? Gastroøsofageal refluks er tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret, oftest fordi den nederste lukkemuskel i spiserøret er for slap. De typiske symptomer er halsbrand, sure opstød og sviende eller brændende smerter opadtil i maven. Nogle udvikler hoste. Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen bliver oftest stillet bare på sygehistorien og effekt af medicinen. Der skal ikke tages blodprøver. Hvis lægen er i tvivl, mistænker komplikationer eller en anden årsag til symptomerne, vil du skulle have lavet en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken. Hvis den medicinske behandling ikke virker, vil du også skulle have lavet en kikkertundersøgelse. Illustrationen herunder viser det, der sker når mad og mavesyre løber den "forkerte" vej. (Kilde: https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient- information/reflukssygdom) 2
Download PDF fil