Hvad er Tuberkulose? Tuberkulose er en infektionssygdom, som er forårsaget af bakterier. Tuberkulose forekommer hyppigst som lungetuberkulose, men kan ramme andre organer. Symptomer afhænger af, hvilket organ der rammes. Tuberkulose patienter kan have længerevarende (mere end 3 uger) symptomer som: • Træthed • Vægttab • Appetitløshed • Temperaturforhøjelse • Hoste med opspyt, der kan være blodigt Du har fået taget en blodprøve, som tester for tuberkulose, testen hedder Interferon-gammatest. Din test er fundet positiv. Hvis du ikke har symptomer på aktiv tuberkulose, betyder det, at du er blevet smittet med tuberkulose bakterier, men at bakterien er i dvale. Når du har det i kroppen uden at være syg, smitter du ikke andre. Hvordan foregår behandlingen? For at undgå, at du bliver syg med tuberkulose, skal du i forebyggende behandling. Du skal i forebyggende behandling med: • Tablet Isoniazid 300 mg x 1 dagligt i 6 måneder • Tablet Pyridoxin 20 mg x 1 dagligt i 6 måneder. Pyridoxin er et B6 vitamin og det hindrer bivirkninger. Når du har fået ovenstående behandling i 1 måned, kan du starte op på din nye gigtmedicin. Hvilke bivirkninger er der? Medicinen tåles sædvanligvis uden komplikationer, men kontakt læge ved følgende symptomer: • Uro og krampe i ben og fødder • Ingen appetit • Kvalme, opkastninger og mavesmerter 2
Download PDF fil