Hvordan foregår undersøgelsen? En strimmel filterpapir bliver lagt på din nederste øjenlågskant på begge øjne. Herefter sidder du med disse strimler i fem minutter, hvorefter strimlerne fjernes og vi kan aflæse resultatet. I enkelte tilfælde kan undersøgelsen give lidt irritation i øjnenes slimhinde. Hvis du bruger øjendråber, er det derfor en god idé at tage disse med til efterfølgende brug. 2. Spyttest I denne undersøgelse måler vi mængden af spyt, som spytkirtlerne danner. Derefter aflæser vi om spytproduktionen er nedsat eller normal. Vigtigt inden undersøgelsen Du skal faste to timer før undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må spise og drikke, tygge tyggegummi, spise pastiller eller ryge i to timer før undersøgelsen. Hvordan foregår undersøgelsen? Du skal spytte alt det spyt du danner i løbet af 15 minutter ud i et bæger. Når de 15 minutter er gået måler vi spytmængden. Hvem skal du kontakte? Hvis du har spørgsmål i forhold til undersøgelsen kan du kontakte en gigtsygeplejerske i Gigt Ambulatoriet. Vejle Du kan ringe til os på hverdage mellem kl. 9.00-11.30 på telefon 7940 6340 Kolding Du kan ringe til os på hverdage mellem 8.15-9.30 på telefon 76 36 33 01. Venlig hilsen Personalet i Gigt Ambulatorium, Sygehus Lillebælt 3
Download PDF fil