Information om Lungepakken Lungepakken er et såkaldt pakkeforløb, som består af en række planlagte undersøgelser. Undersøgelserne kan vise om du har kræftsygdom i lungerne. Når du starter i pakkeforløbet er det altså ikke sikkert, at du har kræft. Lungepakken er en del af Medicinsk Ambulatorium på Vejle Sygehus. Du finder Lungepakken i Medicinsk Ambulatorium A740 og A340, som ligger ved siden af hinanden Følg rød streg fra forhallen til 4. sal Scanning, svar-samtale og eventuelle andre undersøgelser • Du er blevet ringet op af en sekretær, som har givet dig tiden til CT-scanning og en tid til svar på scanningen • Du får svaret på CT-scanningen ved en samtale med en læge eller en specialuddannet sygeplejerske • Ved denne samtale får du information om eventuelle flere undersøgelser. Det kan være vævsprøver og andre former for scanninger • Du vil få mundtlig og skriftlig information om disse undersøgelser, samt nye mødetider til både undersøgelserne og til svar på dem • Du skal ikke indlægges til undersøgelserne. De foregår ambulant. Det vil sige at du kommer hjem samme dag • Du får svar på undersøgelserne af en læge • Vi anbefaler, at du tager en pårørende med til samtalerne, fordi du ofte får mange informationer • Når du er færdig med undersøgelsesforløbet i Lungepakken, varetages behandlingen af en anden afdeling eller af din egen læge 2
Download PDF fil