Hvordan tager jeg prøven? • Brug materialet "Easysampler", der følger med til at samle afføringen op. Følg brugsanvisningen, der er vedlagt • Fyld afføring (på størrelse med en hasselnød) i det brune prøverør, mindst 5-10 ml. (Der skal være "fast" afføring med - ikke kun "tyndt"). Prøverøret må maksimalt blive fyldt 1/3 pga. udvikling af luft • Afføringen må ikke være blandet med urin • Skru det brune låg helt til • Læg prøverøret i det gennemsigtige transportrør og luk det • Læg det i den hvide kuvert • I kuverten skal du også lægge den blå og hvide laboratorieseddel, som du skriver dato og tidspunkt for selve prøven på Hvordan afleverer jeg prøven? • Du skal helst sende kuverten den dag, du har lavet prøven. Send kuverten som Quickpost (husk at sætte porto på) eller aflever den på et af laboratorierne i Sygehus Lillebælt. (Aflevering foregår ved Blodprøvetagning - dvs. tæt ved hovedindgangen både i Kolding, Vejle og Middelfart) • Der er begrænset holdbarhed af afføringsprøven. Send den eller aflever den derfor så hurtigt som overhovedet muligt • Send prøven søndag, mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Det sikrer at prøven ikke ligger på laboratoriet i weekenden. Tænk frem på samme måde i forhold til helligdage Spørgsmål? Ring til os, hvis du har spørgsmål til prøven på telefon 79 40 63 45 (tryk 3) Venlig hilsen Personalet Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Afdeling Vejle Sygehus 3
Download PDF fil