Du har netop fået en injektion med binyrebarkhormon i eller omkring ét led. Der er størst effekt af injektionen, hvis du ikke overbelaster det pågældende led de næste 1-2 dage. Hvad er bivirkningerne? Alvorlige men sjældne: Ved mindre end én ud af 10.000 injektioner kan der opstå infektion. Det viser sig som: • Rødme, varme, hævelse, smerte (der hvor du har fået injektionen) og evt. feber • Ved mistanke om infektion skal du kontakte afdelingen, og uden for åbningstiden skal du kontakte egen læge/vagtlæge Mindre ikke alvorlige bivirkninger: • Forbigående smerte, der hvor du har fået injektionen, typisk 12-24 timer efter • Blussen i ansigtet • Hjertebanken • Svedeture • Misfarvning af huden, fordybning i huden. Ses sjældent og opstår efter overfladiske injektioner, hvor lidt af fedtvævet under huden svinder • Enkelte kvinder kan opleve pletblødning Hvad skal jeg tage højde for? Hvis du har sukkersyge vil der ofte forekomme forbigående blodsukkerstigning. Hvis du får insulin, kan der være brug for ekstra blodsukkermålinger og ekstra insulin i en periode, afhængig af hvor meget binyrebark-hormon, der er givet. Hvem skal jeg kontakte? Hvis du har spørgsmål i forhold til den injektion du har fået med binyrebark- hormon, kan du kontakte en sygeplejerske i Gigt Ambulatoriet. Vejle: Du kan ringe på hverdage mellem kl. 9.00-11.30 på telefon 79 40 63 40. Kolding: Du kan ringe på hverdage mellem kl. 8.15-9.30 på telefon 76 36 33 01. Med venlig hilsen Personalet i Gigt Ambulatorium, Sygehus Lillebælt 3
Download PDF fil