Du skal have lagt p-kateter. Operationsdato: __________________________________ I den forbindelse skal du have optaget journal samt tale med en narkoselæge. Du skal opereres i fuld bedøvelse, og må ikke være alene, køre bil eller lave andre ting, der kræver dømmekraft og koncentration det første døgn efter bedøvelsen. Før indlæggelsen I Nyreambulatoriet har du fået sat et sort kryds på din mave, som du skal tegne op med den sorte tusch, du har fået udleveret, hvis det bliver nødvendigt. Du skal tømme din tarm, før P-kateter kan anlægges. Du får udtømningspiller i Nyreambulatoriet. 2 dage før operationen ________dag d. ________ skal du tage: 2 stk. Dulcolax á 5 mg. kl. 12.00 og 2 stk Dulcolax á 5 mg kl. 18.00 Dagen før operationen ________dag d. ________ skal du tage: 2 stk. Dulcolax á 5 mg. kl. 12.00 og 2 stk Dulcolax á 5 mg kl. 18.00 Dagen før indlæggelsen skal du ringe til Daghospitalet på tlf. nr. 76 36 01 89 mellem kl. 14-16 og få oplyst hvilket tidspunkt, du skal møde på operationsdagen. Hvis du skal opereres en mandag, skal du ringe til Daghospitalet fredagen før. Du skal faste fra midnat før operationen, men må gerne drikke vand, saft, te eller sort kaffe indtil kl. 6.00 på operationsdagen. Fra kl. 6.00 og indtil 2 timer før mødetidspunktet, må du drikke max. 2 glas. På operationsdagen Du skal tage brusebad og vaske hår om morgenen, inden du møder på sygehuset. Medbring din egen medicin til hele dagen. 2
Download PDF fil