Nogle sensor-brugere oplever at få hudproblemer. Derfor er det vigtigt, at du plejer huden godt. Huden skal være hel, ren og tør samt fri for sæbe og cremerester, så hæfter plasteret bedst og risikoen for eksem minimeres. Vi anbefaler at du : • Vasker huden med vand og parfumefri sæbe. • Tørrer huden til den er helt tør, evt med hårtørrer. • evt desinficere huden med en spritserviet inden sensoren sættes på, da det fjerner eventuelt fedt og bakterier på huden. • Sætter sensoren et nyt sted fra gang til gang (skift ikke kun mellem 2 steder, da huden lettere bliver skadet). • Fjerner sensoren forsigtigt for at beskytte huden. Hvis det er nødvendigt med ekstra plaster, skal det fjernes med forsigtighed ved at trække i plasterets hjørner. • Smører tør hud med parfumefri creme, når sensoren er fjernet, for at forberede huden til næste sensorindstik. • Fjerner rester af plaster på huden med f.eks. babyolie, mandelolie eller en særlig klæbefjerner (spørg din behandler). Oplever du at sensoren løsner sig eller falder af? Kraftig behåring, fedtet, våd eller svedig hud kan give problemer med at sensoren falder af. Det kan du gøre: • Hårfjernelse kan foretages med saks eller ved at barbere området. Barbering kan beskadige huden og bør foretages mindst 2 dage før området anvendes. • Fedtet hud sprittes af med spritserviet. • Fugtig hud kan evt. tørres med en føntørrer. • Ved problemer med at plasteret løsner sig f.eks. som en følge af øget svedtendens, kan du sætte ekstra tape eller transparent film over(spørg din behandler). • Ved helt særlige svedproblemer kan svedproduktionen nedsættes i et afgrænset område ved brug af særlig antiperspirant. Spørg din behandler. • Huden påføres antiperspirant døgnet før skift, og området vaskes grundigt inden påsætning af sensoren. Du kan få råd om parfumefri sæbe og cremer fra astma og allergiforeningen her: https://www.denblaakrans.dk/allergimaerkede-produkter 2
Download PDF fil