Patientinformation om Dan-Hep databasen og Dan-Hep biobank Til patienter og pårørende Vælg farve Læs denne information før du underskriver informeret samtykke til registrering i Dan-Hep databasen og opbevaring af biologisk materiale i Dan-Hep biobank. I Dansk hepatitis( dan-Hep) databasen indsamles og opbevares information om patienter, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af leverbetændelse. Det drejer sig om patientoplysninger, oplysninger om sygdommen, svar på undersøgelser herunder blod- og vævsundersøgelser, samt behandlingsoplysninger. Disse oplysninger bruges til at vurdere, om afdelingen lever op til national standard for kontrol og behandling af patienter med leverbetændelse. Samtidig bruges databasen til forskning. I Dan-Hep biobank indsamles og opbevares biologisk materiale (blod- og vævsprøver) fra de samme patienter. Materialet fra biobanken bliver anvendt til forskning i sygdom, herunder sammenhænge mellem arveanlæg (genetiske markører, herunder eventuelt genom-sekventering) og sygdom. Dit blod og væv har stor betydning for forskernes arbejde med udvikling af ny diagnostik og behandling til gavn for fremtidens patienter. Blodprøven til Dan-Hep biobank tages samtidig med andre blodprøver. Vævsprøven tages fra det materiale, der fjernes ved en evt. leverbiopsi, men kun hvis der er noget til overs efter rutineundersøgelserne. Diagnose og behandling går altid forud for forskning. Vi registrerer og opbevarer prøverne ifølge Datatilsynets godkendelse. Vi behandler personlige oplysninger fuldt fortroligt. Når vi udleverer prøver fra biobanken til forskningsprojekter, skal hvert projekt først godkendes af Videnskabsetisk Komité og af datatilsynet. Den til enhver tid gældende lovgivning følges. For at få sammenhæng mellem din sygdom og blod- og vævsprøver vil vi samtidig spørge om tilladelse til at trække relevante informationer ud af din patientjournal. Kolding Sygehus Medicinske sygdomme Sygehusvej 24 . 6000 Kolding Læs mere om afdelingen på www.koldingsygehus.dk x 1/2 Materiale nr: 156071 26.01.2021
Download PDF fil