Hvad er limited care dialyse Limited care hæmodialyse er dialyse på sygehuset, hvor du tager medansvar for din egen behandling (limited care = begrænset pleje). Dialysen foregår som regel på en dialysestue med andre limited care patienter eller hjemmehæmo dialyse patienter under optræning. Det kan dog forekomme, at du skal være alene på en stue. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, kan du afprøve det i 14 dage. Fordele ved limited care dialyse Du får større frihed og fleksibilitet til at foretage behandlingen, når det passer ind i dine planer. Ligeledes giver limited care mulighed for at køre dialyse flere gange ugentligt, hvilket medfører bedre behandling og større velvære. Oplæring Du skal gennemgå et individuelt tilrettelagt oplæringsforløb. • Oplæringen foregår fortrinsvis i dagtiden. • Du oplæres i at sætte maskinen op og kontroller den under behandlingen. • Der er intet krav om at du stikker dig selv, men du kan oplæres i det, hvis du ønsker det. • Har du dialysekateter, oplæres du i at starte og slutte behandlingen. • Selvfølgelig er der mulighed for hjælp til enkelte ting. 2
Download PDF fil