Vidste du at: • Mundtørhed er et kendt problem for mennesker med nyresygdom. • Mundtørhed giver øget risiko for paradentose. • Paradentose er en betændelsestilstand i den knogle, som holder tænderne fast i kæben, og kan, for nyresyge, være årsag til øget dødelighed. • Forebyggelse og behandling kan med succes reducere forekomsten af paradentose. Årsager Mange nyresyge lider af mundtørhed, hvilket er ganske naturligt, idet sygdommen nedsætter dannelsen af spyt i mundhulen. Vigtigheden af tandbørstning Spyt er syreneutraliserende og bidrager til rengøring af tænderne. Mundtørheden kan også skyldes andre ting som f.eks. forskellige medicin-præparater, kemoterapi, stråler, diabetes og alder. Mundtørhed øger risikoen for paradentose og tandkødsbetændelse. Derudover kan mundtørhed for dialysepatienter med væskerestriktioner evt. føre til et for stort væskeindtag. Ved nedsat spytdannelse kan tænderne have tendens til at blive gule. En typisk reaktion herpå er, at vi børster tænderne med en hård tandbørste og bruger tandpasta med slibemiddel. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det øger risikoen for paradentose og huller i tænderne, fordi emaljen bliver børstet væk. 2
Download PDF fil