Hvordan behandles urinvejsinfektion? Der gives antibiotika direkte ind i blodåren i et drop. Når du får det bedre, får du antibiotika i tabletform. Du skal have rigeligt med væske for at skylle bakterierne ud af blæren. Symptomerne bliver ofte bedre efter et par dages behandling. Nogen gange er der behov ultralydsundersøgelse af urinvejene. Forebyggelse af blærebetændelse: Det er vigtigt at drikke rigeligt, så blæren skylles grundigt igennem. Ved vandladning er det vigtigt, at blæren tømmes helt. Det er vigtigt at tørre sig forfra og bagud for at undgå at føre bakterier fra tarmen og hen til urinrørets åbning. Brug en mild sæbe med ph på højst 5,5, i forbindelse med hygiejne. Kvinder med hyppig blærebetændelse kan have gavn af at drikke tranebærsaft dagligt, for at forebygge infektionen. Vandladning umiddelbart efter samleje er en god idé for at skylle eventuelle bakterier ud af urinrøret. 3
Download PDF fil