Hvad er blodmangel/anæmi? Blodmangel er færre røde blodlegemer i blodet end normalt I daglig tale bruger vi ofte en lav hæmoglobin eller en lav blodprocent som udtryk for blodmangel. De røde blodlegemers hovedopgave er at transportere den indåndede ilt rundt til alle kroppens celler, således at de kan fungere normalt. Nyresyge får ofte blodmangel I nyrerne dannes hormonet EPO (erytropoietin). EPO stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. Når nyrerne er syge, dannes der ikke tilstrækkelig EPO. Dette betyder, at man danner færre røde blodlegemer og dermed opstår blodmangel. Jernmangel Jern er en vigtig byggesten, når kroppen danner røde blodlegemer. Hvis der er mangel på jern i kroppen, kan der ikke dannes tilstrækkeligt med røde blodlegemer, hvilket resulterer i blodmangel. Når du er nyresyg, har du vanskeligere ved at optage jern fra det, du spiser. Symptomer på blodmangel • Træthed • Hjertebanken • Svimmelhed • Åndenød • Hovedpine • Koncentrationsbesvær • Kuldskærhed • Susen for ørerne • Depression • Aftagende seksuel lyst og evne Symptomerne kan forekomme i større eller mindre grad. Undersøgelse af blodmangel For at afgøre om du har blodmangel, tages en blodprøve, hvor blodprocenten (hæmoglobin) måles. Blodprøven kan også vise, om du mangler jern eller vitaminer, der skal bruges til dannelsen af blod. Målet er en hæmoglobinværdi, der ligger mellem 6,8 og 7,4 mmol/l Behandling af blodmangel Nyresyge behandles med EPO, jern, vitaminer og i enkelte tilfælde blodtransfusion. EPO tages som indsprøjtning lige under huden, eller det gives via blodslangen, hvis du er i hæmodialyse. 2
Download PDF fil