Denne pjece er skrevet som en hjælp til dig som pårørende. Vi håber, at disse informationer kan hjælpe dig, hvis du føler usikkerhed eller afmagt overfor et familiemedlem eller en ven, som er i en tilstand af det, vi kalder delirium. Hvad er delirium? Delirium er en forvirringstilstand, hvor den syge er i "vildelse", ude af sig selv og har svært ved at orientere sig. Den syge kan have en anderledes opfattelse af, hvad der sker omkring ham eller hende. Tilstanden varierer ofte i løbet af døgnet. Delirium er IKKE en psykisk sygdom eller Alzheimers demens! Mange ældre, der bliver indlagt med fysisk sygdom på hospitalet, får delirium under indlæggelsen. Delirium kan skyldes sygdom, infektion, angst eller den medicinske behandling. Tilstanden opstår ofte pludseligt eller over få døgn. Delirium kan behandles og er oftest forbigående. Symptomer på delirium • Forandret opførsel, gør usædvanlige ting • Svært ved at koncentrere sig • Svært ved at huske, hvad der lige er sket • Skiftende uro i løbet af døgnet, ofte uro om natten • Manglende sammenhæng mellem tale og handling • Ser og hører noget, som andre ikke kan se eller høre • Manglende initiativ eller rastløshed • Angst, vrede og tristhed • Svært ved at tage en beslutning • Kontakten til andre mennesker kan være præget af utryghed eller fjendtlighed 2
Download PDF fil