Før undersøgelsesdagen Er du i blodfortyndende behandling, skal du være opmærksom på: • Hvis du får tablet Magnyl eller Persantin, skal du holde pause 7 dage før. Det samme gælder også smertestillende behandling, som tablet Kodimagnyl (alt med acetylsalicylsyre), og Ipren/Ibumetin, eller lign. gigtpræparater. • Hvis du får tablet Marevan, Plavix/Clopidogrel skal du holde pause 5 dage før • Hvis du får tablet Eliquis, Xarelto, Lixiana eller Pradaxa, skal du holde pause efter anvisningen i dit indkaldelsesbrev. Ultralydsvejledt biopsi En biopsi er en vævsprøve, der udtages fra et område i nyren. Prøven tages på røntgenafdelingen med en tynd nål og sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Ved hjælp af ultralydsapparatet kan vi med stor nøjagtighed sikre os, at vi rammer det ønskede område og dermed skåner det omgivende væv. På undersøgelsesdagen Du må ikke spise og drikke efter kl. 6.00 Du skal møde på laboratoriet til blodprøver på det aftalte tidspunkt. Herefter går du på daghospitalet, hvor en sygeplejerske modtager dig. Før biopsien Kontrol af blodtryk, puls og almentilstanden. Du får lagt en lille kanyle (venflon) ind i en blodåre i armen eller hånden. Du får beroligende medicin 1 time før, du køres til røntgenafdelingen. Biopsien udføres mellem kl. 10 og kl. 13. 2
Download PDF fil