Selskabsblære Ved en selskabsblære forstås en stor blære, som med tiden er blevet slap og uelastisk, og derfor kan være vanskelig at tømme. Den normale vandladningsfunktion Normalt lader du vandet med ca. 3-4 timers mellemrum. Det vil sige 5-6 gange i løbet af de vågne timer og eventuelt 1 gang i løbet af natten. Blæren kan rumme maximalt 400-600 ml. Du lader normalt vandet, når den indeholder 250-400ml. Blæren sender besked til hjernen, at du har vandladningstrang. Når du føler vandladningstrang og går på toilettet, sker der følgende: Bækkenbunden og dermed lukkemusklen i urinrøret slappes af. Herefter trækkes selve blæren sig sammen og skubber urinen ud. Årsag til selskabsblære Blæren bliver mere udspilet, når vandladningstrangen hyppigt undertrykkes. Der kan være forskellige grunde til, at man lader vandet for sjældent, fx dårlige toiletforhold, arbejdsforhold eller at man ikke lige har tid. Resultatet bliver, at impulser i blæren, der skal fortælle, hvornår du har vandladningstrang, svækkes og ødelægges. Fornemmelse af vandladningstrang bliver dårligere og forsvinder måske til sidst. Efterhånden kan du ikke mærke, når blæren er fyldt. Du får besvær med at lade vandet og kan have svært ved at tømme blæren helt, og derved er der rest urin tilbage i blæren. Du kan eventuelt også opleve smerter hen over blæren (på grund af udspiling af blæren). Der er risiko for, at du får hyppige blærebetændelser og evt. utæthed med sivende urin. 2
Download PDF fil