Rygmarvsbrok skyldes en medfødt misdannelse af ryghvirvler og rygmarv, udviklet under de 4 første uger af graviditeten. Knoglerne i rygsøjlen er ikke helt lukkede, og der vil ofte mangle huddække. Derved kommer en større eller mindre udposning af rygmarv og dens hinder. Hjernen er også lejret på en anden måde, og der kan opstå øget tryk i hjernens væskefyldte hulrum. Rygmarvsbrok kaldes også for myelomeningocele. Myelo= rygmarv, meningo= hinde og cele= brok eller udposning. Forekomst Der fødes omkring 20 børn om året i Danmark med rygmarvsbrok. Tilstanden vil medføre forskellige funktionsnedsættelser afhængig af, hvor på rygsøjlen misdannelsen findes. Karakteristisk er forskellige grader af muskellammelser med nedsat bevægelsesevne i benene, manglende styring af blære og tarmfunktion samt nedsat følesans i huden. Nogle enkelte børn er så påvirkede af misdannelsen, at de ikke kan overleve. Årsag Årsagen til rygmarvsbrok kendes ikke. Hos omkring 6-7 % af alle tilfælde finder man en kromosomfejl. Folinsyre spiller en vigtig rolle i fosterets dannelse af rygmarven. Derfor kan folinsyremangel hos kvinden ved undfangelsestidspunktet medføre rygmarvsbrok hos barnet. Noget tyder endvidere på, at nogle kvinder har en genvariant, som medfører, at de har større behov for folinsyre end andre. Herudover indeholder den daglige kost generelt for lidt folinsyre. Alle kvinder, som overvejer en graviditet, anbefales et folinsyretilskud på 0,4 mg dagligt, gerne to måneder før undfangelsen og tre måneder hen i graviditeten. Kvinder, som tidligere har fået et barn med rygmarvsbrok, samt kvinder, der selv eller hvis partner har rygmarvsbrok, bør tage et tilskud på 5 mg dagligt, når graviditet planlægges. Under graviditeten Kan vi påvise at fostret har et rygmarvsbrok ved 12 ugers- eller 19 ugers-skanningen, har I mulighed for at søge om afbrydelse af graviditeten. Fødslen Barnet vil lige efter fødslen blive overflyttet til børneafdelingen på Odense Universitetshospital. 2
Download PDF fil