Forudsætninger for at komme på THO Tidligt Hjemme Ophold (THO) er et tilbud til dig om at blive udskrevet tidligere end vanligt. Ved THO passer du dit barn derhjemme i vante omgivelser. Dit barn er stadig lille, men ellers raskt, det er endnu ikke modent til at spise hele måltidet ved brystet eller på flaske, og har derfor behov for sonde mad. Vi planlægger at du to gange om ugen er i kontakt med Neonatal, enten ved at du møder op eller via telefon / video. Derudover vil du døgnet rundt i THO perioden, kunne ringe til Neonatal og få råd og vejledning, hvis du har spørgsmål. For at komme på THO er det en forudsætning At dit barn • er minimum 34+0 uger gammelt. • ikke har brug for overvågning og kan holde varmen selv. • fortsat har brug for sondemad. At du som forældre • er tryg ved at komme hjem. • selvstændigt kan tjekke sonden. • kan give sondemaden. • føler du kan observere og passe dit barn. • er vejledt i barnets vej til brystet eller flaske. • er vist forskellige stillinger når dit barn skal ammes eller have flaske. Vi anbefaler at • du har anskaffet relevant udstyr som autostol og malkemaskine tilsvarende den du har brugt i Neonatal afdelingen. • søskende samt far og mor er raske og ikke har infektioner. • du læser om THO i Mit sygehus (app). 2
Download PDF fil