Pædagogstuderende på Børne- og Ungeafdelingen Velkommen som pædagogstuderende på Børne- og Ungeafdelingen. Arbejdstid Du skal gennemsnitlig arbejde 32,5 time om ugen. Inkluderet i disse timer optjener du til indkald. Der laves altid et ansættelsesbrev inden praktikstart. Timerne er fordelt således: Mandag kl. 8.15 – 15.30 – resten af ugen møder du kl. 8.15 – 15.00. Du har 0 dag (fridag du optjener til ugentligt) hver 4. fredag. Denne dag kan også flyttes til andre dage, hvis det passe dig bedre. Dette aftales med afdelingssygeplejersken. Du skal dokumentere afvigelser, 0 dage og fridage i de skemaer, der ligger på afdelingen, så hun ved, hvordan du har arbejdet. Du har fri på helligdage. Sygdom Ved sygdom skal du ringe på tlf. 76 36 33 66 inden kl 7.00. Du skal gerne raskmelde dig kl. 12.00, hvis du er rask den kommende dag. Det er en fordel, at du også sender en sms til din vejleder ved sygdom. Personlige ting Du får taget et billede til et ID kort, og får udleveret en nøgle. Du får stillet et skab til rådighed til dine personlige ejendele i garderoben. Påklædning/fremtoning På Børne- og Ungeafdelingen vægtes hygiejne højt, så du skal generelt tænke på at have god hygiejne, rene sko, rene kortklippede negle osv. Du skal bære en ren kittel hver dag uden på dit almindelige tøj. Kitlen skal være lukket, og eventuelle ærmer på dit eget tøj, må ikke kunne ses under kitlens ærmer. Du må ikke bære ringe, ur, armbånd eller neglelak. Du skal vaske og spritte hænder ofte. Sprit altid hænder inden du går ind på en stue, og når du går ud. Derudover forventes det, at du holder en pæn tone, såvel overfor patienter og samarbejdspartnere. 2
Download PDF fil