Dyrehårsallergi kan give allergiske reaktioner som høfeber eller astma. Sjældnere ses nældefeber og eksem. Proteinerne fra dyrenes pels, skæl, sved, spyt og urin betegnes som allergener. Disse allergener kan ophobes i støv og hvirvles op og holde sig svævende i flere timer. De kan også sætte sig i tøjet og dermed spredes til andre steder og rum f.eks. resten af boligen, børnehaver, skoler, bus, tog, butikker mv. De kan derfor ikke begrænses til kun et rum i boligen og kan således også findes i hjem, hvor der ikke er pelsdyr. Der kan findes allergener i lang tid efter dyret er fjernet og selv efter grundig rengøring. Alle pelsdyr kan give allergi. Jo tættere og hyppigere kontakt des større risiko. Oftest er det allergener fra kat, hund, hest og små gnavere, som giver allergi, men hunde med speciel pels, de såkaldte bomuldshunde, er også bærere af allergenet. Kan være arveligt. Der er større risiko for at udvikle allergi, hvis forældre eller søskende har allergi. Symptomer. Øjne: kløe, hævelse, rødme Næse: kløe, nysen, snue med vandigt sekret, tilstoppet næse. Disse symptomer betegnes som høfeber, selv om det intet har med hø at gøre. Symptomerne er der hele året, og er Ikke sæsonbetinget som ved pollen. Påvisning ved test. En priktest på huden eller en blodprøve kan vise, om man er sensibiliseret for pelsdyr. Testen kan ikke nødvendigvis sige noget om graden af allergien. Behandling. Symptomerne bedres, hvis dit barn ikke kommer i kontakt med pelsdyr. Hvis et familiemedlem kommer i kontakt med dyr udenfor hjemmet f. eks. ridning, kan det blive nødvendigt med et bad og skift af tøj, inden det kommer hjem. Symptomerne kan evt. behandles med medicin: Tabletter, øjendråber, næsespray med antihistamin. Næsespray med binyrebarkhomon kan blive nødvendig i længere tid. 2
Download PDF fil