Ansøgning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge/indlagte børn. Som dagpengeberettiget og forælder til et alvorligt sygt/indlagt barn under 18 år har du ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark , hvis du i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde/personligt arbejde i selvstændig virksomhed, eller hvis du ikke vil være i stand til at stå til rådighed i din A-kasse. Indlæggelses varighed. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre ophold på hospital eller lignende institution i minimum 12 dage. Såfremt du er enlig forsørger, er der intet krav i forhold til indlæggelsens varighed. Behandling eller pleje i hjemmet, der kan sidestilles med ophold på hospital, vil også give ret til dagpenge. Dagpengenes varighed. Du kan højst få bevilliget dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Beløbet, der udbetales, svarer som udgangspunkt til barselsdagpenge. Arbejdsgiver eller A-kasse. Da det i forhold til ens arbejdsgiver ikke er en lovbaseret ret, at man i forbindelse med pasning af alvorligt sygt/hospitals-indlagt barn kan tage fri fra sit arbejde eller fritstilles fra at stå til rådighed, bør du først og fremmest tage kontakt til din arbejdsgiver eller A-kasse med henblik på at lave en aftale om orlov. Ansøgning om dagpenge under orlov behandles af Udbetaling Danmark i henhold til § 26 i Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Ved forespørgsel til din arbejdsplads eller fagforening kan du få oplyst, om du ifølge din overenskomst er berettiget til at få ordinær løn i stedet for dagpenge i dele af eller i hele orlovsperioden. Er det tilfældet, kompenseres din arbejdsplads med et beløb svarende til dagpenge, eftersom arbejdspladsen vil være berettiget til refusion fra Udbetaling Danmark . Dog under forudsætning af at du tilhører persongruppen, der er omfattet af § 26 (se s. 3). 2
Download PDF fil