Sutter, flasker mm - rengøring I forbindelse med håndtering af sutter, udmalkningssæt og ammebrikker skal du have rene og nyvaskede hænder. Lad aldrig brugte sutter og lignende ligge på borde eller i vaske. Sørg for der er rent, hvor du lægger rene sutter og lignende. Hvis du har brug for bægre med låg til sutter, suttebrikker m.v., kan du få disse af personalet. De skal skiftes en gang ugentligt, husk derfor at skrive dato på dem. Narresutter. Narresutter rengøres efter følgende procedure: 1. Sutterne lægges i glas- eller skoldeskål. 2. Overhældes med kogende vand, står i 5 minutter og vandet hældes fra. 3. Sutterne aftørres i en ren stofble/vaskeklud. Opbevares i et rent bæger. Flaskesutter. Du kan få udleveret 2 flaskesutter og tilhørende kapsler med hul til brug ved flaskeernæring. Flaskesutterne er barnets egne, som du kan tage med hjem, når dit barn udskrives. Der anvendes én flaskesut pr. måltid. Flaskesutten skal rengøres efter brug eller én gang i døgnet efter følgende procedure: 1. Skylles i koldt vand. 2. Gnides med groft salt for at fjerne mælkerester, skylles grundigt igen. 3. Vaskes med lidt neutral opvaskemiddel, skylles grundigt igen. 4. Sutterne lægges i glas- eller skoldeskål. 5. Overhældes med kogende vand, står i 5 minutter og vandet hældes fra. 6. Sutterne aftørres i en ren stofble/vaskeklud. Pres evt. vand ud af sutten. 7. De rengjorte aftørrede sutter opbevares i et rent bæger. Så meget rengøring som muligt skal foregå på stuen. 2
Download PDF fil