Astmaskole Astmaskolen er et kursustilbud til skolebørn i alderen 9 - 14 år, der har astma. Underviserne er sygeplejersker fra børneambulatoriet samt idrætsstuderende. Det er gratis at deltage Selvom du har astma, skal du helst leve et normalt liv. På astmaskolen møder du andre, der har astma. Du får mulighed for at lære mere om dine astmasymptomer, og hvordan du kan tackle astmaen i din hverdag. Du behøver ikke have det dårligt med din astma for at komme på astmaskolen. På astmaskolen får du undervisning 2 timer om ugen i 4 uger. 1 time idræt og 1 time teori. Undervisningen handler om • astma • tegn på astma • medicin • peakflow • allergi og andre ting der kan påvirke astmaen • astma og sport • min hverdag med astma Vi tager afsæt i dine oplevelser, erfaringer og hvad du gerne vil vide noget om. Imens du har idræt, er der undervisning for forældre og de har mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre om astma og allergi. For at du får mest ud af astmaskolen, er det vigtigt, at du og èn af dine forældre er med alle fire gange. 2
Download PDF fil