Lavt blodsukker kombineret med alkohol kan være livsfarligt. Selvom du har diabetes, er det ikke forbudt at drikke alkohol. Det er dog vigtigt for dig at vide, hvordan alkohol påvirker kroppen, så du undgår lavt blodsukker, der sammen med alkohol kan være livstruende. Hvad sker der i kroppen? Alkohol får blodsukkeret til at falde, og du kan risikere at få lavt blodsukker op til 24 timer efter, du har drukket alkohol. Vær opmærksom på at glucagon sprøjten ikke virker , hvis du får insulinchok, når du er påvirket af alkohol. Hvad gør jeg, når jeg skal til fest? • Vær altid sammen med nogen der ved, du har diabetes, og ved, hvad de skal gøre. • Husk druesukker. • Bær diabetes legitimation på dig. • Spis kulhydrater inden festen eller sammen med alkohol, det forsinker alkoholoptagelsen, og modvirker lavt blodsukker. • Spis i løbet af aftenen, især hvis du danser meget. • Mål blodsukker før, under og især efter festen så du lærer, hvordan dit blodsukker reagerer på alkohol og fester. • Spis inden du går i seng og tag insulin til maden, dog ikke til de første 10 g. kulhydrater. • God ide at sove hjemme i starten. Lav en aftale med dine forældre at de måler blodsukker på dig i løbet af natten og næste morgen. Hvad skal dine venner gøre, hvis du bliver meget fuld? Når du drikker alkohol, kan du ikke altid selv mærke, at blodsukkeret bliver lavt. Dine venner kan nemt tro, at du blot er fuld, fordi symptomerne på lavt blodsukker er som at være fuld. Lavt blodsukker kombineret med alkohol er livsfarligt . Det er derfor vigtigt, at dine venner ved, at du har diabetes, og at de ikke bare lader dig være, hvis du virker fuld, men at de skal gøre noget: 2
Download PDF fil