Hvornår skal mit barn have Ventoline? • Hvis dit barn har astma eller småbørnsastma. • Hvis dit barn har besværet vejrtrækning med hvæsen eller megen hoste. Når dit barn får det godt igen, kan du holde op med behandlingen. Den behøver ikke aftrappes. Hvis dit barn senere har brug for Ventoline, kan du give det igen. Det virker efter få minutter. Hvilken dosis Ventoline skal jeg bruge? • 1 -2 pust med et par minutters mellemrum. • Hvis det ikke har hjulpet efter 4 minutter, gives endnu 1 - 2 pust. • Hvis det kun hjælper lidt, kan du give 4 pust hvert 20. min., indtil du har givet i alt 16 pust i løbet af en time. Det må du kun gøre én gang i løbet af et døgn. • Hvis det ikke hjælper, eller hvis dit barn bliver dårligere i løbet af behandlingstiden, skal dit barn ses af en læge med det samme! • Hvis det hjælper, kan du fortsætte med 2 - 4 pust med 2 - 4 timers mellemrum. Vigtigt Hvis luftrørene kun åbner sig en lille smule, snører de sig hurtigt sammen igen. Derfor gælder det om at behandle igennem med de mange pust kort efter hinanden, så virkningen af hvert pust bygger oven på virkningen af det forrige pust, og luftrørene åbner sig ordentligt. 3
Download PDF fil