Hvad er børnesår? Børnesår er en hudinfektion, som skyldes bakterier. Infektionen opstår som oftest ved, at bakterier sætter sig i en lille rift eller i et kløende udslæt. Børn med eksem er specielt udsatte for at få børnesår. Børnesår er ikke farligt, men er ret smitsomt. Smitte Når et barn med børnesår klør i sårene, overføres bakterierne til barnets hånd og negle, og føres derfra til andre steder på barnets krop eller til andre børn. Smitten kan ske gennem håndklæder, sengetøj, kam, børste mv., som kan være påført bakterier fra sårene. Børnesår smitter, så længe de væsker og indtil skorperne er faldet af Symptomer Hvis dit barn har børnesår, er der følgende symptomer: • Små røde, kløende pletter, der hurtigt udvikler sig til væskende sår, som dækkes af gullige skorper • Børnesår starter ofte i ansigtet omkring munden og næseborene, men kan forekomme overalt på kroppen Gode råd • Klip dit barns negle korte, da der kan gemme sig mange bakterier under neglene • Undgå at dit barn klør i sine sår, piller næse, bider negle eller sutter på fingrene • Sørg for at dit barn ikke er for varmt klædt på, da varme fremkalder kløe og giver bakterierne bedre levevilkår • Ved væskende sår kan tildækning med plaster være nødvendigt. Ellers har sårene godt af luft 2
Download PDF fil