Forberedelse Arginintesten udføres for at undersøge om dit barn mangler væksthormon. Forberedelse til testen For at dit barn får det bedste forløb, kan du ud fra denne pjece forbereder det på, hvad der skal ske. Dit barn må ikke spise noget eller drikke sukkerholdige væsker, må dog gerne drikke vand, fra midnat og indtil testen er afsluttet. Dit barn skal forholde sig i ro under testen. Det kan derfor være en god ide at medbringe yndlings legetøj, bøger eller andet, der kan hjælpe dit barn til at forholde sig i ro i sengen. Bioanalytikeren lægger et lille plastikrør ind i en blodåre. EMLA- lokalbedøvende plaster På testdagen lægger bioanalytikeren et lille plastikrør i en blodåre i albuebøjningen på dit barn. Den skal bruges til at give medicin i og tage blodprøver fra. Måske bliver det nødvendigt at stikke mere end én gang. Det kan gøre ondt at blive stukket. Vi medsender derfor 2 stk. Emla-plastre, der virker lokalbedøvende på huden. Du skal sætte Emla plaster på i begge albuebøjninger 1 time før I møder (se vedlagte pjece). Når I kommer til Børneafdelingen fjerner du eller sygeplejersken dem. Sygeplejersken og bioanalytikeren sætter plaster på det lille plastikrør. Bioanalytikeren tager en blodprøve fra det lille plastikrør. 2
Download PDF fil