Forord Årsrapporten er et tilbageblik på aktiviteterne i 2019 i Programstyregruppen for Patienternes Kræftsygehus. Det har været endnu et år med mange højdepunkter på kræftsygehuset. Vi har blandt andet fået en flot bevilling til forskningen i lungekræft, vi har været værter for Patient og Pårørende-topmødet, og vi har åbnet et nyt afsnit for åbne kræftindlæggelser. Vi skal i 2020 forsat arbejde med at ud- vikle Vejle Sygehus’ profil, som Patienternes Kræftsygehus. Patienternes tilfredshed er høj, det kan vi sammen med alle sygehusets kompetente og imødekommende medarbejdere være meget stolte af. Mange nye og spændende projekter er sat i søen, både på forsøgsbasis og som ny praksis. Forskningsmiljøet har aldrig været stærkere og kræftsyge- huset leverer forskning af højeste, internationale kvalitet. I 2018 afløste Programplan II programplan I. Den vil frem til 2022 danne rammen for det strategiske arbejde for patien- ternes kræftsygehus. Der er mange initiativer i gang, andre er under udvikling. I 2019 har vi været optaget af ulighed i kræft, noget som også kommer til at fylde i 2020. Vi skal arbejde for at vores initiativer taler ind i vores 3 pejlemærker fra programplan 2: Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet De 3 pejlemærker vil være med til at sætte dagsordenen for de aktiviteter og strategiske indsatser vi vil have i 2020 for Patienternes Kræftsygehus. Derudover vil jeg gerne sige tak for rigtig godt samarbejde i Programstyregruppen i det forgange år, og ser frem til endnu et spændende år. Thomas Larsen lægelig direktør Camilla Havsteen programchef for Programstyregruppen for Patienternes Kræftsygehus og oversygeplejerske på Onkologisk afdeling 2 ÅRSRAPPORT 2019
Download PDF fil