LEDER Den, der er vældig stærk, bør også være vældig rar n læge har en autoritet som den fagprofessionelle, der ved meget om sygdomsbehandling, bivirkninger og prognoser. En autoritet, som giver tryghed, fordi man er professionel, man er vidende, men også kan sige ”det ved jeg ikke”, det giver også autoritet. Den skal vi holde fast i. Den autoritet, der siger: ”Jeg er lægen. Det er mig, der ved bedst”. Den har vi ikke brug for. Jeg holder meget af det Pippi Langstrømpe citat, som siger: ”Den, der er vældig stærk, bør også være vældig rar”. Lægerne er i kraft af deres viden og kunnen den stærke part, når en patient søger hjælp for sin sygdom. Derfor skal vi være gode til at møde patienten. Vi skal være en autoritet, der giver tryghed. Men ikke en autoritær person. Vi er ikke alle født med et lysende kommunikationstalent, men via gode rollemodeller, kommunikationskurser og mentorordninger er jeg overbevist om, at alle sundhedsprofessionelle kan lære at mestre at tage de vigtige snakke med patienterne om, hvad der er vigtigst for dem. Kodeordet er, at vi simpelthen skal anerkende, at der er to eksperter. Den ene er den med den faglige viden om sygdom og behandling, og den anden er eksperten i sit eget liv - patienten. Vi skal holde fast i, at der ikke går noget af fagpersoner ved at dele ansvaret, og sammen kan vi komme rigtig langt. Temaet i dette nummer af Journalen tager netop fat i dilemmaerne om overbehandling og udeblivelser. Begge dele betyder spildte ressourcer og hænger faktisk uløseligt sammen, fordi både udeblivelser og overbehandling ofte JOURNALEN: Medarbejdermagasin for sygehusene i Fredericia, Give, Kolding, Middelfart og Vejle i Region Syddanmark. ANSVARSHAVENDE: Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør OPLAG: 2500 eksemplarer. Lægerne er i kraft af deres viden og kunnen den stærke part, når en patient søger hjælp for sin sygdom. Derfor skal vi være gode til at møde patienten. Vi skal være en autoritet, der giver tryghed. Men ikke en autoritær person. MADS KOCHHANSEN, LÆGEFAGLIG DIREKTØR, SYGEHUS LILLEBÆLT handler om, at vi ikke har lyttet godt nok til patienternes behov. Som overlæge i Onkologisk Afdeling, Lars Henrik Jensen, udtaler i én af artiklerne inde i bladet, så er måden at undgå overbehandling og overdiagnostik på simpelthen at tale med patienten. For hvis man får klarlagt mulighederne for patienten på en ordentlig måde og får sat sig ind i patientens verden, og hvad de ønsker sig, så er hans påstand, at vi vil bestille meget færre undersøgelser og tilbyde færre behandlinger. Overbehandling er dyr, forkert behandling er dyr og dårlig kommunikation er dyr. Derfor investerer vi i, at vores medarbejdere bliver bedre til at kommunikere med patienter og pårørende. Det er ikke noget, vi gør, fordi vi gerne vil være med på det nye sort i sundhedsvæsenet. Vi gør det, fordi det løser nogle af de problemer, vi sidder med. Vi har meget travlt, vi har meget spild, og vi bruger meget tid på noget, som ikke giver mening eller værdi for patienter og ansatte. Vi skal sikre, at vi sætter patienten og dennes behov først og ikke systemet og vores behov for at handle. Det giver rigtig god mening, og det er så intuitivt rigtigt, jo mere man går ind i det, at patienterne får lov at være medbestemmende på hvor, hvordan og hvornår. Heldigvis er vi godt i gang, og rigtig mange i Sygehus Lillebælt har set værdien i at have patienten som partner. Med venlig hilsen Mads Koch Hansen, lægelig direktør. REDAKTION: Tine Glindvad Polat, redaktør og journalist, e-mail: Tine.Glindvad.Polat@rsyd.dk Telefon: 7636 2046 | Mobil: 2671 3345 Har du en idé til en artikel i Journalen, så send en mail til: kommunikationslb@rsyd.dk SYGEHUS LILLEBÆLT: www.sygehuslillebaelt.dk FOTO: Charlotte Dahl KORREKTUR: Eva Olesen 2 JOURNALEN#18 | SYGEHUS LILLEBÆLT | MEDARBEJDERMAGASIN | JAN 2016 FOTO: CHARLOTTE DAHL
Del
Download PDF fil