han komme til at dyrke sport? Vil han blive drillet med det?” En ændret hverdag Der er nu gået cirka et år, siden Valdemar fik konstateret sukkersyge, og det har været en turbulent tid, hvor hele familien har skullet vænne sig til et nyt liv med nye rutiner. ”Vi tænker meget over, hvad vi spiser. Al saft er skiftet ud med light, og kakao er kun til specielle lejligheder. Og så vejer vi alt mad og tæller kulhydrater,” fortæller Rikkie. Valdemars blodsukker skal tjekkes flere gange dagligt, og han skal både have insulin i forbindelse med hvert eneste måltid, og hvis hans blodsukker bliver for højt. En insulinpumpe forbundet med et stik, der sættes fast i den ene balde, har dog lettet familiens hverdag. Det samme har den censor, som viser Valdemars blodsukkertal og giver alarm ved for højt eller lavt blodsukker, som han for nylig har fået til den anden balde. ”Det giver en tryghed og dæmper angsten for, at han skal blive dårlig – nu bliver vi advaret, inden det når så vidt. Og så kan vi også bedre lade Valdemar lege hos en kammerat. Nu skal vi ikke længere bede forældrene om at stikke i vores barn, nu skal de bare trykke på pumpen, når Valdemar skal have sin insulin,” fortæller Valdemars far, Johnny. Forskellige måder at takle det på Det er tydeligt, at familiens medlemmer har haft forskellige måder at takle Valdemars sygdom på. Valdemars søster Mikkeline på ni år var først bekymret for, at Valdemar skulle dø. Nu er det i højere grad omsorgen for ham, der fylder. ”Nogle gange, når han skal have skiftet stik til insulinpumpen, så vil han gerne have, at jeg holder ham i hånden, for så synes han ikke, det gør så ondt,” fortæller hun stolt. Rikkie har brugt meget tid på at tage ud og fortælle om livet med et diabetesbarn. Hun har også skrevet en børnebog om diabetes og engageret sig i Diabetesforeningen, mens det for Johnny i højere grad har drejet sig om at få styr på det faktuelle som blodsukkertal og beregninger. ”For mig er det nok, at Valdemar har diabetes herhjemme. Jeg er fyldt rigeligt op af diabetes og behøver ikke komme ud til andre med budskaber,” siger Johnny, men slår samtidig fast, at han i høj grad respekterer sin kones indsats. En glad og aktiv dreng Rikkie og Johnny er meget optaget af, at Valdemar ikke skal mærke for meget til sygdommen eller føle sig anderledes. ”Når han er til børnefødselsdag skal han for eksempel have lov til at spise det samme som de andre børn. Så er det vores ansvar, at han får den insulin, der skal til, for at det kan lade sig gøre,” siger Rikkie. Den indstilling har tilsyneladende båret frugt, for Valdemar er i dag en glad og aktiv dreng, som ikke er udsat for drillerier, og som i det hele taget ikke virker særlig påvirket af sin diabetes. Valdemar er en aktiv dreng, der elsker at hoppe på trampolin. Det kan dog betyde, at hans insulin skal reguleres, men det holder Valdemars forældre øje med ved jævnligt at tjekke hans blodsukker. TEMA Rikkie Bilager har skrevet børnebogen ”Valdemar, Superinsulin og Kulpiraterne”. Bogen er beregnet til højtlæsning og forklarer på en børnevenlig og letforståelig måde, hvad diabetes er. SEPTEMBER 2016 Sund i Syd 5
Download PDF fil
Arkiv