Blodtransfusion er organiseret i Bloddonorerne i Danmark (www.bloddonor.dk). Hvad undersøges donorblodet for? Donorblodets blodtype kontrolleres, og blodet undersøges for HIV og smitsom leverbetændelse type B og C. Hvilke undersøgelser udføres der inden blodtransfusion? Før der gives en blodtransfusion, skal det sikres, at donorblodet passer til dig. Derfor bestemmes din blodtype, og der udføres en forligelighedstest (BF-test eller BAC-test). Hvorfor to stik? Blodtypebestemmelse og BF-test/ BAC-test skal udføres på hver deres blodprøve, og de to blodprøver skal tages uafhængigt af hinanden. Denne regel øger sikkerheden ved blodtransfusion. Når bioanaly- tikeren spørger om navn og personnummer, også selvom bioanalytikeren kender patienten, er det for at sikre, at oplysningerne på blodprøveetiketten er korrekte. Hvorfor skal børn også stikkes to gange? Små børn kan ikke fortælle, hvem de er, og de kan ikke gøre opmærksom på symptomer, hvis de får en komplikation ved transfusionen. For at sikre en korrekt transfusionsbehandling er det derfor ekstra vigtigt, at der tages to uafhængige blodprøver på børn. Hvordan foregår en blodtransfusion? Transfusionen gives ind i en blodåre gennem et drop. Inden transfusionen startes, skal din identitet sikres. Du bliver derfor bedt om at sige dit navn og personnummer inden hver transfusion. Er en patient ikke selv i stand hertil, fx hvis patienten er et lille barn eller bevidstløs, skal en anden person, der kender patienten, medvirke ved kontrollen. Det kan være en pårørende eller personale. Identiteten kan også sikres elektronisk ved at læse stregkoden på dit patientarmbånd. Er der risiko ved blodtransfusion? Som ved al anden behandling kan der ses bivirkninger i forbindelse med blodtransfusion. De mulige bivirkninger spænder fra helt harmløse til alvorlige, der kan være livsfarlige. De alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Den tilstand, der giver anledning til transfusion, vil normalt altid være så alvorlig, at risikoen ved at undlade transfusion langt overstiger risikoen ved at give transfusionen. Hvad er risikoen for at få en livstruende transfusionskomplikation? Risikoen for, at en blodtransfusion resulterer i en livstruende komplikation, er ca. 1:100.000. Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få varige mén, hvis man ikke får den nødvendige transfu- fusion. Risikoen kan sammenlignes med risikoen for at blive dræbt i trafikken, hvilket sker for 3-4 ud af 100.000 danskere årligt. Kan eget blod anvendes? Anvendelse af patientens eget blod er af flere årsager mere vanskelig end anvendelse af donorblod. Af disse grunde anvendes denne behandlingsform ikke i Danmark. 2/3
Download PDF fil